Tage:

Tagenes udformning og beklædning har skiftet med tiden. Jeg har udvalgt nogle karakteristiske eksempler. De er anbragt i tilfældig rækkefølge.

Tagbygning: Bygning af tagkonstruktion Samling af tagplader Tagbeklædning: Tagpap Teglsten Skiffer Træspåner Eternit Bølgeblik Zinkplader

Tagformer: Halvtag Sadeltag Telttag Valmtag Halvvalmtag Mansardtag Builduptag, fladt tag

Tagformer og bygning af tagkonstruktion.

I stedet for spær m.m. af træ afstives taget med papplader. Først laves en gulvplade til loftsrummet. Der laves en lodret plade fra gulvet til tagryggen. Denne plade afstives med lodrette skråt afskårne plader fra tagkant til tagryg. Det er vigtigt at alle samlinger i taget understøttes på denne måde.

Ved afsnittene om de enkelte tagformer er der vist, hvordan man kan lave afstivningerne. På skitserne er gulvpladen farvet brun, plade med tagryg farvet blå, plader ud til husets hjørner lysegrøn og anden afstivning mørkegrøn.

Inden pappladerne laves, måles der omhyggeligt ud på de samlede mure, hvor stor pladen skal være. Når pladen passer helt, limes den på plads, og der måles op til næste plade.

Derefter kan tagfladerne måles op og skæres ud. Nogle former for tagbeklædning kræver understøttelse af et undertag af pap (se tagbeklædning), andre tagbeklædninger kan bære sig selv.

Der bør være en hel tagplade eller sten langs tagets underkant og evt. også langs brandmuren.



Forskellige tagformer. Klik på det tag du vil have byggebeskrivelse til.

Samlinger mellem tagplader.

Ved samlinger der går indad, laves begge tagpladerne ca. 2 mm for korte. En 1 cm bred strimmel papir/sølvpapir males zinkgrå. Når strimlen er tør, foldes den langs midten med malingssiden indad og limes på den indvendige tagkonstruktion. Når tagpladerne limes på plads ind over strimlen, bliver der en skotrende mellem dem, som regnvandet kan løbe ned igennem.

Samlinger der går udad, f.eks. tagryggen, dækkes med en enkelt række tagsten eller en smal foldet zinkstrimmel lavet af papir/sølvpapir og malet.

Tagpap.

Først laves et indertag af tyndt pap.
Som tagpap bruges strimler af papir med ru/grov overflade. Banernes bredde er i virkeligheden 60 cm, så bredden skal passe med det. Papirstrimlernes bredde regnes ud som beskrevet på siden om målestok. Til spor H0 og N kan man måske finde serpentiner, der har en passende bredde.
Overkanterne af tagpapbanerne tegnes ind på indertaget med mellemrum, der er ca 2 mm smallere end banernes bredde.
Strimlerne limes på undertaget. Den nederste limes på først. Den foldes om på bagsiden af taget langs underkanten og limes fast. Så limes de øvrige strimler fast en af gangen videre opad. Til sidst skæres enderne af, så de passer med indertaget.
Når alle tagfladerne er beklædt med papirstrimler og det overskydende skåret væk, limes taget på plads på huset.
Samlingerne ned af taget dækkes med papirstrimler, der først er foldet på langs. Strimlerne foldes om tagets underkant og limes fast. Til sidst limes en papirstrimmel over tagryggen.
Når limen er helt tør, males taget med mat maling. Tagpap er oftest sort, men andre farver findes også.

Teglsten.

Teglstenstag laves af bølgepap. Et stykke bølgepap, der er rigeligt til hele taget, males rødorange.
Dette kan f.eks. gøres med temperafarve, gerne blandet af flere røde og orange nuancer. Husk at bruge meget farve og lidt vand.
Når det er tørt, og malingen dækker (mal evt. flere gange), skæres teglstens-rækkerne, med et mellemrum på ca. 5 mm, på tværs af bølgerne med en kniv. Det er vigtigt, at der kun skæres gennem den bølgede del af papiret, medens den nederste glatte del ikke må beskadiges.
Bølgerne trykkes flade under de skårne ridser, så underkanten af teglene ovenfor kommer tydeligere frem.
Sprøjt derefter hele fladen med klar mat lak for at binde farven og holde bølgernes form.
Vent med at skære tagpladerne ud til huset er samlet, og målene kan kontrolleres på det.
Følg så vidt muligt stenene når taget skæres til.
Ved underkanten af taget skal der altid være en hel række sten og ikke en række, der er skåret igennem. Dette gøres lettest ved først at skære ved tagets underkant fra pappets bølgede side og derefter afsætte tagmålene fra bagsiden af papper målt fra tagets underkant.
Ved samlingen langs tagryggen tegnes tagets indermål op på tagets inderside (den glatte side). Kanten skæres skrå (ca. 45 grader) ved at bruge en trekantliste som linial og lade knivens blad ligge langs den skrå listeside, medens der skæres.
Når taget er skåret ud, skæres 2-3 mm af bagsidepapiret væk langs tagets underkant. Nu bliver tagstenene tydeligere, hvis man ser huset fra siden. På andre steder, hvor taget går ud over muren, skæres bagsiden af pappet også væk. Det kan blive nødvendigt at understøtte tagets udhæng med lister, som man gør på rigtige huse.
Malingen lappes på de steder, hvor pappet er fjernet på bagsiden og lakeres, når det er tørt.
Tagrenderne limes fast på tagets underkant, inden tagetpladerne limes fast på huset.
Tagryggen laves af en enkelt række sten. Kun den del af bølgerne, der runder nedad bruges til disse sten. Start ved tagets ende eller ved skorstenen. Ved tagsamling ned ad taget skal man huske at vende stenene den rigtige vej.

Skiffertag.

Til spor H0 (evt. 0) og mindre målestok bruges tagpapir til skiffertag (findes kun på Cdrom).
Til spor 0 eller større målestok, laves som beskrevet her.

Når tagkonstruktionen er lavet, beklædes den først med tyndt pap, der skæres til efter tagkonstruktionens mål.

Skifferpladerne laves af tyndt karton.
En 1-1½ mm tyk linial sættes fast på bordet med et stykke ternet papir nedenunder. Kartonen lægges over linialen med undersiden opad og trykkes ned langs linialens kant (ridses lodret) med den flade side af en træliste. Kartonen flyttes 7 mm (det ternede papir bruges som målestok), og der ridses igen. Fortsæt på denne måde til stykket har den ønskede størrelse (bredde).
Derefter drejes kartonen og ridses på den anden led (vandret) med 10 mm mellem ridsene.
Kartonen vendes og males sort på oversiden. Når den er tør, er den klar til at blive limet på taget.

Tagryg, brandmur og udvendige samlinger dækkes med smalle zinkstrimler lavet af malet papir/sølvpapir.

Eternit - bølgeeternittag.

Taget laves af bølgepap. Da eternitplader findes i flere typer, er afstanden mellem bølgerne ikke afgørende.
Tagryggen kan laves af en enkelt bølge eller af glat pap i en type, der svarer til bølgepappet.
Farven på pladerne varierer også meget, lige fra irgrøn over sort til teglstensrød.
Pladerne er ca. 1 m brede og mellem 1 og 2 m lange.
Der laves et stykke bølgepap i rigelig størrelse til taget og et stykke pap/papir af lignende kvalitet til tagryg og andre samlinger.
Bølgepappet og pappet males med temperafarve, gerne med en blanding af 2 farver. Der skal nok males flere gange med tørring imellem.
Når bølgepappet er tørt, skæres det på tværs af bølgerne gennem det øverste lag med mellemrum på mellem 2 og 4 cm, skær gerne lige ved/under bølgepappets limninger. Derefter trykkes pladens øverste ende som beskrevet ved teglstenstag.
Hver 6. eller 7. bølge skæres op lige før det sted, hvor den er limet fast til bundpapiret. Bølgen løftes med en kniv eller lignende, og der males med en mørkere tone i det fremkomne mellemrum.
Derpå sprøjtes taget med klar lak.
Tagfladerne skæres ud som beskrevet under teglsten. Samlingerne dækkes med en smal papirstrimmel af groft papir, der er malet i samme farve og på samme måde som tagfladerne. Papirstrimlerne foldes på langs inden de limes på plads, først over de skrå samlinger, til sidst over tagryggen.

Andre former for eternittag kan laves som skiffertag.

Tag med træspåner.

Til tage beklædt med træspåner laves et undertag af tyndt pap, der skæres til efter tagkonstruktionens mål.

Træspånerne skæres ud i Karton. Da spånerne ligger ind over hinanden, bruges der ca dobbelt så maget kanton, som tagets areal udgør.

Vælg tyndt karton eller kraftigt papir i en træbrun farve. Nye træspåner er lyse og gullige medens gamle træspåner er gråbrune. Det er en god ide at bruge to forskellige farver karton med forskellige farver eller struktur, så der kommer farvespil i taget.

Kartonen skæres ud i ca 5 lige store stykker, som er nogle cm længere end taglængden. Stykkerne lægges oven på hinanden og øverst lægges et lag ternet papir til at skære efter. Alle lagene hæftes sammen med hæfteklammer i enderne.

Skær i den linie på det ternede papir, der er nærmest bunkens lange kant. Skær gennem alle lag, så de får en fælles kant.
Træspånernes bredde tegnes ind på det ternede papir vinkelret på den akskårne kant.

Skær hjørnerne af den yderste række spåber og skær 3/4 af spånens længde (husk at kun den ene halvdel bliver synlig på taget) ind ved hver af linierne mellem der angiver spånernes bredde (på billederne her er spånerne 1 1/3 tern brede og 2 tern lange).

Skær hele vejen over og gennem alle lag 1 spånlængde fra kanten.
Du har nu de første 5 strimler med træspåner. Fortsæt med at skære strimler til du kan dække hele taget 2 gange.

Læg den ene af tagpladerne med oversiden opad og tagets underkant mod dig selv. Tegn en linie næsten en spånlængde fra tagets underkant. Derefter tegnes linier på taget med 1/2 spånlængdes afstand, længer og længer væk fra dig selv.

Den nederste række spåner limes fast med overkanten langs den nederste linie, så spånerne går lidt ud over undertagets kant. Hvis strimlen er for kort, limes en ny strimmel i forlængelse af den første. De overskydende stykke skæres af mellen to spåner, så de går lidt ud over tagets ender.
Den næste strimmel spåner forskydes så mellemrummene mellem disse spåner ligger over midten af spånerne på rækken nedenunder. Spånerne limes fast så de følger den nederste frie linie og derved kommer til at dække den øverste halvdel ad den forrige række spåner.

Fortsæt med at lime rækker af spåner på taget, indtil det er dækket helt. Læg taget i præs medens det tørret.
Til sidst lægges taget med bagsiden opad og de overskydende dele af spåner skæres bort langs tagets kanter.

Til tagryggen laves nogle spåner, der er bredere og længere end spånerne på selve taget. Når disse spåner er skåret ud, voldes de på langs og kan, når taget er limet på plads på huset, limes over tagryggen, så de går lidt ind over enden på spånen ved siden af.

Bølgeblik.

Til skure og udhuse bruges tit bølgeblik som tag. Det er billigt og nemt at sætte op.
Det viste tag er lavet af g-søm, der er bølgesøm beregnet til at holde gasbetonblogge på plads, medens klæbemidlet mellem dem tørrer.
G-søm kan bruges som bølgeblik til flere skalaer, men ser nok bedst ud til de store størrelser.

Bølgeblik-pladens mål
Det ønskede målestoksforhold indtastes og der klikkes på beregn.	1:
Bølgepladens mål i model er:	Bølgepladens mål i 1:1 bliver:
38 mm x 40 mm med bølgehøjde på 2 mm	cm x cm med bølgehøjde på cm

G-søm (gasbeton søm) købes i pakker med 50 eller 100 stk i byggemarkeder.

Zinkplader.

Zinkplader laves af papir eller sølvpapir, der males zinkgråt. Nye zinkplader er blanke (næsten sølvgrå), medens gamle plader er matte og mørkere.
Zinkplader bruges til skotrender (nedløbsrende mellem to tagdele), flunker (sider på kviste), inddækning omkring kviste og tagvinduer, tagryg på skiffertage samt til tage på kviste.